Image module
Image module
Image module
Image module
Se alle vores varianter

Historien om Kastbergs

Jeg har vidst, at jeg ville være ismager længe! Jeg ville lave is af de allerbedste råvarer, jeg kunne finde. En is, som folk havde lyst til at spise og nyde igen og igen. En is, som jeg selv ville være stolt af at lave, spise og servere.

Jeg hedder Joachim Kastberg. Jeg elsker is, og jeg vil kalde mig selv for Danmarks gladeste ismager.

Hos Kastbergs producerer vi lækker cremet italiensk is af de bedste og mest naturlige råvarer, som jeg kan finde. Kastbergs handler om at lave velsmagende og uimodståelig is af lokalt produceret mælk og fløde.

Vores is laves på lokal, dansk mælk. Vores sorbeter laves på friske frugter og bær. Kun de allerbedste råvarer er gode nok til vores is. Derfor udvælger jeg med nøjsomhed og omhu de råvarer, jeg bruger i mine is – det sikrer en høj kvalitet, som jeg er stolt af.

Hos Kastbergs har vi vores egen unikke chokolade. En mørk chokolade, som vi har valgt at kalde Kastbergs Dark Organic. Den har jeg selv udviklet på Cacao Barry Or Noir Laboratoriet i Paris. Vores chokolade har et kakaoindhold på 72,7 %, og du kan opleve dens dybe chokolade, lette syrlighed og aromatiske smag i vores chokoladeis, straciatella, konge eskimo eller mynte chokolade is.

I 2012 satsede jeg alt på min drøm. En drøm om at lave is hver dag. En is som restauranter, cafeer, ishuse og glade is-spisere vil nyde at bruge og spise.

Mit mål og min drøm er at lave landets bedste gourmet is.

Min drøm er blevet til virkelighed.

Image module
Image module
Image module
Image module